Aktuelle begivenheder og nyheder fra Hornslet Distriktsråd
Hold dig opdateret med nyheder og kommende aktiviteter fra Hornslet Distriktsråd.
Byrådet godkender genstart af Byvej projektet
Efter indstilling fra såvel Natur-, teknik- og miljøudvalget, Erhvervs- og planudvalget samt Økonomiudvalget vedtog Byrådet på mødet d. 17. december 2025, at arbejdet med at realisere Mobilitetsstrategien for Hornslet – herunder første trin med særlige fokus på problemstillingerne omkring Byvej og “Fra skole til skole” – skal genstartes.

Visionen med Mobilitetsstrategi Hornslet er at skabe en bæredygtig og visionær retning for trafik og mobilitet i Hornslet. Målsætningen med strategien er at Hornslet i fremtiden skal blive et endnu bedre sted at bo og leve for alle befolkningsgrupper. Hornslet skal i højere grad være en cykelby, hvor det er attraktivt at tage cyklen, lige meget om man cykler til skole, til supermarkedet eller besøger bymidten i weekenden. På 15 minutter skal man trygt kunne komme hele byen rundt på cykel.
I Hornslet Distriktsråd har vi på møde d. 9. oktober 2025 besluttet følgende bl.a. på baggrund af borgermødet d. 7. oktober:
- HD opfordrer til, at der – i stedet for som nu at arbejde med et Byvej projekt – skal arbejdes med en samlet løsning for hele Hornslet midtby, hvor der både skal tages hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og en styrkelse af ”handelsmiljøet” i Hornslet midtby.
- HD opfordrer til, at dette sker i tæt dialog med både borgerne, erhvervsdrivende, institutioner og foreninger.
Byrådets beslutningen omkring genstart af Byvej projektet indebærer, at:
Det oprindeligt foreslåede projekt aflyses. Administrationen inviterer lokale nøgleaktører til hver at udpege en repræsentant til en ny arbejdsgruppe. Nøgleaktørerne omfatter beboere og erhvervsdrivende på Byvej, distriktsrådet, skolebestyrelsen, elevrådene og handelsstandsforeningen. Arbejdsgruppens opgave er at samarbejde om udviklingen af et konkret forslag til, hvordan Byvej kan imødekomme behovet for trafiksikkerhed, bylivskvaliteter og adgang til virksomhederne.
Hornslet Distriktsråd forventer derfor, at vi og de øvrige “nøgleaktører” snarest bliver præsenteret for en plan og proces for denne arbejdsgruppe.
Du kan læse om Mobilitetsstrategien for Hornslet her.
5. januar 2026
Ny tildelingsmodel for skoleområdet: Byrådet godkender principper og procesplan
På Byrådsmødet d. 17. december 2025 blev principper og procesplan for arbejdet med at udarbejde et oplæg til en ny eller revideret tildelingsmodel for skoleområdet godkendt.
Baggrunden er, at det i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2026 blev besluttet, at der skal foreligge et oplæg til en ny eller revideret model til politisk behandling med udgangen af 1. halvår 2026, således at det kan inddrages i efterårets arbejdet med Budget 2027.
Følgende principper skal gælde for arbejdet med en revideret tildelingsmodel for skoleområdet:
- Enkelhed og gennemsigtighed: Modellen skal være enkel uden at miste nødvendige nuancer. Den skal være let at forstå og forklare for både politikere, skoleledere og borgere. Beregninger og forudsætninger skal være gennemskuelige.
- Styrbarhed: Modellen skal understøtte sikker økonomisk styring på både skole- og kommunalt niveau.
- Fleksibilitet: Modellen skal give skolerne lokalt råderum samt mulighed for planlægning over tid samtidig med, at modellen skal sikre, at ressourcer tilpasses aktiviteter.
- Rimelighed: Modellen skal sikre en rimelig fordeling af midlerne, der tilgodeser alle skoler, og giver skolerne mulighed for at levere den undervisning, de er forpligtede til, uanset rammevilkår.
- Databaseret proces og objektive kriterier: Modellen skal baseres på data og objektive kriterier. Der skal være sammenhæng mellem tildelingskriterier og skolernes faktiske behov i forhold til at skabe undervisning af høj kvalitet og sikker økonomisk styring. Data skal indgå som grundlag for modellen, så modellen er robust overfor forandringer.
Og her er processen:
5. januar 2026
Høj tilfredshed blandt plejehjemsbeboere i Syddjurs Kommune
En ny national undersøgelse af tilfredsheden på landets plejehjem viser, at beboerne i Syddjurs Kommune generelt er meget tilfredse med den hjælp og omsorg, de modtager på kommunens plejehjem.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik for Ældreministeriet og omfatter interviews med plejehjemsbeboere over hele landet.

Billede fra rapporten fra syddjurs.dk
Beboerne i Syddjurs giver en samlet tilfredshedsvurdering på 4,8 ud af 5, hvilket placerer kommunen over landsgennemsnittet på 4,4. Hele 85 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse med hjælpen, mens 11 % er tilfredse – ingen beboere har angivet utilfredshed.
Også på flere delområder ligger Syddjurs i den høje ende:
- 98 % oplever at blive behandlet med værdighed og respekt
- 93 % føler sig i høj grad eller nogen grad hjemme på plejehjemmet
- 94 % har kontakt med mennesker, de godt kan lide
- 76 % oplever i høj grad, at medarbejderne kommer, når der er behov for hjælp
- 89 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med maden, og den samlede madtilfredshed ligger på 4,6 ud af 5 – også her over landsgennemsnittet
Du kan læse hele rapporten her (32 sider):
19. december 2025
Syv østjyske kommuner vedtager fælles strategi for havmiljøet
Horsens, Aarhus, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Samsø og Hedensted har nu vedtaget en fælles strategi for genopretning af havmiljøet ud for Østjylland. Strategien er resultatet af et unikt samarbejde – Havsamarbejdet i Østjylland – der startede i 2023 for at samle de kommunale kræfter om at få mere liv i de østjyske farvande.

Billede af Søanemoner fra syddjurs.dk
Strategien sætter en ny retning for, hvordan kommunerne vil arbejde med havmiljøet, og indeholder konkrete handlinger, der skal styrke biodiversiteten, forbedre vandkvaliteten og skabe bedre rekreative muligheder. Samtidig har kommunerne besluttet at fortsætte Havsamarbejdet de næste fem år (2026-2030).
Konkrete handlinger i strategien:
- Udpegning af 10 % strengt beskyttede havområder – forslag til områder hvor naturen får mest mulig ro. Mejl Flak i Aarhus Bugt har vi allerede fået udpeget. Vi peger på 4 områder mere i 2025.
- Genopretning af levesteder – udlægning af stenrev, udplantning af ålegræs og genetablering af muslingebanker: Projekt Ålegræs i Norddjurs og et kommende snorklerev ved Aarhus er startet op af Havsamarbejdet, og sikret ekstern finansiering. I Begtrup Vig forberedes “Kongsgårde Stenrev”, som Havsamarbejdet har projektmodnet sammen med “Helgenæs Stenlaug” og Syddjurs Kommune.
- Kortlægning af rekreative muligheder – Hjælp til bl.a. opstart af Danmarks Største Naturpark “Svanegrund” i det sydøstjyske øhav, med fokus på bæredygtig turisme, naturgenopretning, formidling og adgang til havet.
- Vidensdeling og overvågning: Projekt HavBIOMAP kortlægger fordeling og vandringer af bl.a. larver i havet – så vi bedre kan udvælge områder til øget beskyttelse. Projektet der er støttet af Aage V. Jensens Fond med syv millioner, samarbejder med forskere fra Aarhus Universitet og DTU samt Norge.
- Formidling og borgerinddragelse – via hjemmesiden www.havsamarbejdet.dk og lokale events: Afholdelse af stor Havkonference i 2024 i Aarhus med deltagelse af 130 kommunalpolitikere og Miljøminister Magnus Heunicke.
- Ekstern finansiering – bl.a. via konceptet Guld og Grønne Tangskove, som inddrager virksomheder i havets genopretning. Vi har fået bevilget 3 millioner pt., og vi får løbende nye samarbejdsaftaler.
- Samarbejde med NGO’er og frivillige – Fortsættelse af Blåt Råd med 21 organisationer som rådgivende organ for Havsamarbejdet samt lokale arbejdsgrupper. Der er stenrevsprojekter under forberedelse i As Vig, Maarup Vig på Samsø, ud for Hov, og ved Anholt.
Læs mere om samarbejdet: Pressemeddelelse om havsamarbejdet i Østjylland
19. december 2025
Revision af tildelingsmodel for skoleområdet
På mødet i Økonomiudvalget d. 9. december 2025 indstillede udvalget, at der igangsættes en proces frem mod en ny tildelingsmodel for skoleområdet.
Med vedtagelsen af Budget 2025 blev det besluttet, at Syddjurs Kommune forud for Budget 2027 skal udarbejde et oplæg til en ny eller revideret tildelingsmodel for skoleområdet.
Den nuværende model, hvor et såkaldt “knæk” har betydet færre penge pr. elev i Hornslet skole sammenlignet med andre af kommunens skoler, har været et tilbagevendende diskussionsemne.
Men nu er der altså udsigt til, at der bliver igangsat en proces, hvor det bliver muligt at diskutere en ny model. Skolebestyrelse og skoleledelsen for Hornslet skole vil blive inddraget i dette arbejde.
Du kan se tidsplanen for processen herunder:
På udvalgsmøder i januar og februar vil Familie-, børne- og læringsudvalget få en præsentation af den nuværende tildelingsmodel samt forskellige bud på mulige tildelingsmodeller. I marts afholdes der et dialogmøde med deltagelse af Familie-, børne- og læringsudvalget samt skolebestyrelserne og de faglige organisationer, hvor mulige scenarier for en kommende tildelingsmodel vil blive drøftet. I april 2026 beslutter udvalget, hvilket materiale, de ønsker at sende i høring i skolebestyrelserne og i Handicaprådet frem mod midten af maj. I samme periode er tildelingsmodellen på som emne på Byrådets temamøde.
En beslutning om den endelige model forventes truffet i Byrådet i juni 2026.
12. december 2025
Byrådet er konstitueret
Byrådet gennemførte en fuld konstituering inklusive udvalg på mødet d. 9. december 2025.
Michael Stegger Jensen (A) blev genvalgt som borgmester, Kirstine Bille (SF) blev valgt som 1. viceborgmester og Kasper Kolstrup Møller (C) 2. viceborgmester.
Økonomiudvalget
- Borgmester Michael Stegger Jensen (A)
- Kirstine Bille (F)
- Christoffer Pedersen (V)
- Kasper Kolstrup Møller (C)
- Heine Skovbak Iversen (B)
- Erik Poulsen (Æ)
- Christina Furholm Kjærgaard (A)
Natur-, teknik- og miljøudvalget
- Kim Lykke Jensen (F)
- Riber Hog Anthonsen (V)
- Vibe Bregendahl Noordeloos (C)
- Anita Søholm (A)
- Jesper Yde Knudsen (Ø)
Familie-, børne- og læringsudvalget
- Ole S. Hansen (A)
- Camilla Engholm (V)
- Mette Foged (Å)
- Peter Ravn (A)
- Nick Boye (Æ)
Sundheds- og ældreudvalget
- Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V)
- Jan Fischer (A)
- Henriette Qvist Eriksen (V)
- Erik Poulsen (Æ)
- Mette Keller (F)
Social- og beskæftigelsesudvalget
- Jesper Yde Knudsen (Ø)
- Mille Toft Schou (C)
- Carina Manley Hansen (A)
- Camilla Engholm (V)
- Mette Keller (F)
Erhvervs- og planudvalget
- Kasper Kolstrup Møller (C)
- Camilla Rønde (A)
- Vibe Bregendahl Noordeloos (C)
- Riber Hog Anthonsen (V)
- Jan Fischer (A)
Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget
- Michael Mikkelsen (Æ)
- Heine Skovbak Iversen (B)
- Vibe Bregendahl Noordeloos (C)
- Niels Søren Rasmussen (V)
- Sidse G. Vangsted (A)
12. december 2025
Fredeliggørelse af Byvej: Scenarie 3 ser ud til at blive valgt
Som tidligere omtalt arbejder Syddjurs Kommune – i forlængelse af dialogmødet den 7. oktober 2025 og den udtrykte skepsis overfor den foreslåede løsning med ensretning og cykelsti – videre med 5 alternative scenarier.
Nu har Natur-, teknik- og miljøudvalget samt Erhvervs- og planudvalget indstillet til Økonomiudvalget, at der skal arbejdes videre med scenarie 3. Dette scenarie omtales som ”Genstart”, og det indebærer, at det oprindeligt foreslåede projekt aflyses.
Herefter skal processen med at fredeliggøre Byvej genstartes med nedsættelsen af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra lokale nøgleaktører. Konkrete forslag skal leve op til mobilitetsstrategien.

Økonomiudvalget holder møde tirsdag d. 9. december, og deres beslutning skal herefter forelægges Byrådet til endelig beslutning.
Du kan læse mere om indstillingen til Økonomiudvalget her (punkt 1148).
Og du kan læse om de 5 scenarier her:
5. december 2025
Centralisering af spildevandsrensningen på Djursland
Byrådet vedtog den 25. juni 2025 at sende Tillæg nr. 2 til ”Spildevandsplan for Syddjurs Kommune 2022-2025” i offentlig høring, og plantillægget fremlægges nu til endelig godkendelse på Byrådsmødet d. 26. november 2025.
Tillæg nr. 2 til Syddjurs Kommunes ”Spildevandsplan 2022-2025” er udarbejdet for at muliggøre centralisering af spildevandsrensningen på Djursland fra Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Tillægget er udarbejdet af administrationen i Syddjurs Kommune.
Planen indebærer, at alt spildevand fra kloakerede områder på Djursland over de kommende cirka 10-15 år skal ledes til rensning på et udbygget Fornæs Renseanlæg. Fornæs Renseanlæg er beliggende i Norddjurs Kommune.

Dette betyder i praksis, at der nedlægges 9 renseanlæg i Syddjurs Kommune, mere specifikt renseanlæg i byerne Rønde, Thorsager, Tåstrup-Feldballe, Boeslum, Holme, Hyllested-Skovgårde, Knebel, Marbæk og Mørke.
Mørke Renseanlæg modtager spildevand fra oplandsbyerne Ommestrup, Hornslet, Rodskov, Eskerod, Krajbjerg, Bale,
Dagstrup, Termestrup, Bendstrup og Hvilsager.
Transportanlægget forventes udlagt i fem faser (se ovenstående billede):
- Fase 1 – 2026-2028: Mørke, Rønde, Thorsager, Tåstrup-Feldballe (orange)
- Fase 2 – 2028-2029: Boeslum, Holme og Hyllested-Skovgårde (grøn)
- Fase 3 – 2028-2029: Knebel (blå)
- Fase 4 – 2030-2031: Marbæk (lyserød)
- Fase 5 – 2031-2039: Allingåbro (grå pil – trace ikke fastlagt)
En central rensning af spildevandet på Djursland vil medvirke til at forbedre miljøtilstanden i følsomme vandløb og kystvande, hvortil de mindre renseanlæg i Syddjurs Kommune i dag udleder. Når renseanlæggene nedlægges, ophører de nuværende udledninger af renset spildevand til Kalø Vig og Knebel Vig, og udledninger af renset spildevand ophører til flere mindre vandløb i oplandet til Grenåen og Randers Fjord.
Du kan læse meget mere i dagsordenen til Byrådsmødet d. 26. november (punkt 878)
5. december 2025
Referat af møde i Hornslet Distriktsråd d. 13. november 2025
Hermed referat af møde i Hornslet Distriktsråd d. 13. november kl. 19 i Djurslands Bank Hornslet Arena.
26. november 2025
Tillykke til det nye Byråd
Så er byrådsvalget overstået, og stemmerne er talt op. Hornslet Distriktsråd siger tillykke til alle de 27 valgte kandidater – både de “gamle” og de “nye”. Vi ser frem til et fortsætte det gode samarbejde med alle i det nye Syddjurs Byråd.
Socialdemokratiet – 9 mandater
- Michael Stegger Jensen
- Ole Hansen
- Carina Manley (ny)
- Anita Søholm
- Jan Fischer
- Camilla Rønde (ny)
- Christina Furholm (ny)
- Sidse G. Westergaard
- Peter Ravn (ny)
Venstre – 6 mandater
- Christoffer Pedersen
- Jørgen Ivar Bruus Mikkelsen
- Riber Hog Anthonsen
- Henriette Qvist Eriksen
- Camilla Engholm (ny)
- Niels Sørensen (ny)
Danmarksdemokraterne – 3 mandater
- Erik Poulsen (ny)
- Michael Mikkelsen (ny)
- Nick Boye (ny)
Det Konservative Folkeparti – 3 mandater
- Kasper Kolstrup Møller
- Vibe Bregendahl Noordeloos (ny)
- Mille Toft (ny)
SF – 3 mandater
- Kirstine Bille
- Kim Lykke
- Mette Keller (ny)
Alternativet – 1 mandat
- Mette Foged (ny)
Enhedslisten – 1 mandat
- Jesper Yde Knudsen
Radikale Venstre- 1 mandat
- Heine Skovbak Iversen
26. november 2025
Grøn Trepart: Principbeslutning i december
Rammeaftalen omkring Grøn Trepart kræver, at kommunalbestyrelserne og byrådene senest i december 2025 skal principvedtage omlægningsplanerne for de lokale treparter.
Det betyder, at Byrådet i Syddjurs Kommune skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne for Lokal Trepart Djursland, Lokal Trepart Randers Fjord og Lokal Trepart Aarhus Bugt.
Nedenstående kort viser en oversigt over omlægningsplaner indenfor Syddjurs Kommunes område.
Principvedtagelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet.
Du kan læse mere i Syddjurs Kommunes pressemeddelelse
8. november 2025
Byvej-projektet: Kommunen ser på 5 nye scenarier
I forlængelse af dialogmødet den 7. oktober 2025 og den udtrykte skepsis overfor den foreslåede løsning med ensretning og cykelsti, arbejder Syddjurs Kommune nu videre med mulige løsninger for en fredeliggørelse af Byvej.
Administrationen forventer på den baggrund, at Byrådet via Erhvervs- og planudvalget og Natur-, teknik- og miljøudvalget på mødet i december vil blive præsenteret for en sag, hvor der beskrives fem scenarier for det videre arbejde som Byrådet kan træffe beslutning på baggrund af.
8. november 2025
Dagsorden møde i Hornslet Distriktsråd d. 13. november 2025
Hermed dagsorden til møde i Hornslet Distriktsråd i Djurslands Bank Hornslet Arena kl. 19.00 d. 13. november 2025.
8. november 2025
Vælgermøde d. 5. november
Over 200 mennesker valgte at bruge en aften på at møde kandidaterne til det kommende kommunalvalg ansigt til ansigt og med egne øre høre, hvem af kandidaterne der klarest kan forklare deres visioner for kommunen, og samtidigt viser at de brænder for vores område.
Kandidaterne var alle i god form, og de forsøgte på bedste vis – og under kyndig ledelse af moderator og journalist Camilla Thorning – at forklare deres holdninger og besvare de mange spørgsmål.

Mødet første halvdel var fokuseret på 4 emner:
- Grøn omstilling, energi og klima
- Erhvervsudvikling og vækst
- By- og befolkningsudvikling
- Lokaldemokrati/borgerinddragelse
Herefter var der en kort pause, hvor der blev luftet ud, spist trøfler og skiftet rundt i politikerpanelet.
Anden halvdel var dedikeret til spørgsmål fra salen, og her var der mange vigtige spørgsmål, bl.a. omkring:
- Hvad er tankerne bag en “Helhedsplan for Hornslet”?
- Hvordan vil partierne sikre, at borgerne får indflydelse på de vigtigste beslutninger – uden at alle beslutninger kommer til at tage unødig lang tid?
- Hvad er partiernes holdning til Hornslet Skoles særlige udfordringer med den nuværende finansieringsmodel, hvor betalingen pr. elev er langt lavere end på kommunens øvrige skoler?
- Hvordan vil partierne løse de trafikale problemer, der følger af den kraftige vækst i Hornslet?
Hornslet Distriktsråd takker alle deltagere for en spændende og god lokaldemokratisk aften, og ønsker alle et rigtigt godt valg d. 18. november. Husk nu at gå ned og stemme!
Vælgermødet var finansieret af Hornslet Distriktsråd med stor hjælp af en betydelig donation fra Nordea-fonden.
6. november 2025
Mød Inger Støjberg
Jakob Søgaard Clausen, der sidder i Aarhus Byråd for Danmarks Demokraterne, har inviteret Inger Støjberg til Vosnæs, så hun kan få et direkte indblik i vindmølle-projektet.
Jakob skriver: “Lige nu ligger sagen ved ministeren, så det er helt oplagt for Folketinget at forholde sig til sagen. Jeg kører først en tur i området med Inger og nogle naboer, og kl. 10.30 er der kaffe for alle interesserede ved parkeringspladsen ved Vosnæs.”

Så har du tid og lyst kan du få en kop kaffe og en snak med Inger Støjberg om vindmølle projektet d. 17. oktober kl. 10.30 ved parkeringspladsen ved Vosnæs Pynt.
16. oktober 2025
Byvej-projektet: Hornslet Distriktsråd ændrer holdning
Som det fremgår af referat af møde i Hornslet Distriktsråd d. 9. oktober 2025 støtter Hornslet Distriktsråd ikke længere Byvej-projektet i den nuværende form.
I stedet opfordrer Hornslet Distriktsråd Syddjurs Kommune til, at der skal arbejdes med en samlet løsning for hele Hornslet midtby, hvor der skal tages hensyn til både sikkerhed, fremkommelighed og en styrkelse af “handelsmiljøet” i Hornslet midtby.
Hornslet Distriktsråd opfordrer til, at Syddjurs Kommune sikrer, at dette sker i tæt dialog med både borgere, erhvervsdrivende, institutioner og foreninger.

Baggrunden for den ændrede holdning i Hornslet Distriktsråd er:
-> Vi forstod den oprindelige præsentation sådan, at projektet var vedtaget af Syddjurs Kommune – altså at der ikke var mulighed for at justere i projektforslaget. Vi forstod på oplægget, at det var enten dette projektforslag eller ingenting. Sådan er det jo helt klart ikke længere
-> Vi kan ikke se denne løsning isoleret og uafhængigt af resten af løsningerne i Frie Bymidter – og dem har vi endnu ikke været præsenteret for. Løsningen, der blev præsenteret på mødet, er ikke en helhedsløsning for Hornslet Bymidte – den er udelukkende fokuseret på Byvej
-> Vi er usikre på, hvorfra det egentlige behov for at lave de foreslåede ændringer kommer – hvad er det for et hovedproblem, Byvej-projektet skal løse? Kan de 15 skoleklasser, der skal gå mellem de to skoler pr. uge, retfærdiggøre de fremlagte ændringer, når den foreslåede løsning rejser mange andre problemstillinger for både erhvervsdrivende og private naboer?
-> Vi er usikre på, om oplægget er den bedste løsning – er det fx nødvendigt at lave Byvej ensrettet, hvordan placeres fx de nye fodgængerovergange, er der en plan for en ny lysregulering på Rosenholmvej, osv.?
16. oktober 2025
Vælgermøde d. 5. november
Er du i tvivl om hvor dit kryds skal sættes til kommunalvalget d. 18. november 2025?
Hornslet Distriktsråd inviterer til vælgermøde d. 5 november 2025 kl. 18.30 i Djurslands Bank Hornslet Arena.
Vi har inviteret alle opstillede partier/lister, så du får rig mulighed for stille spørgsmål i både rød og blå retning. Forhåbentlig bliver du klogere på netop de emner, der betyder noget for dig.

Debatten styres kyndigt af Camilla Thorning (journalist, Moderator.dk), og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål.
Du kan læse mere om begivenheden på Facebook via linket her: https://fb.me/e/71nxKTO18
Vælgermødet er finansieret af Hornslet Distriktsråd med stor hjælp af en betydelig donation fra Nordea-fonden.
13. oktober 2025
Referat af møde i Hornslet Distriktsråd d. 9. oktober 2025
Hermed referat af møde i Hornslet Distriktsråd d. 9. oktober kl. 19 i Djurslands Bank Hornslet Arena.
13. oktober 2025
Naturens Vælgermøde d. 6. oktober på Molsværket
Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale afdelinger, Kolindsunds Venner samt Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland afholder sammen Naturens Vælgermøde på Molsværket d. 6. oktober 2025 kl. 16.30.
Mødet indledes af professor i havbiologi Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Han åbner med et fagligt oplæg om, hvad naturen på og omkring Djursland har brug for, inden partierne får ordet.

Professor Stiig Marager – Foto fra dinavis.dk
Arne Holm Hansen fra DN-Norddjurs udtaler:
»Vi sigter på levende debat og konkrete udmeldinger og på replikker mellem borgere og kandidater, frem for ”uld i mund” og gammeldags vælgermøders lange partirunder.«
dinavis.dk lokalredaktøren Lars Norman Thomsen vil være moderator, og partierne er forhåndsinformeret om korte debatrunder om udvalgte emner. Et af emnerne bliver ”Mest mulig natur ud af treparten”, mens ”Kolindsund” og ”levende havmiljø” er andre emner.
Læs mere på dinavis.dk
6. oktober 2025
Dagsorden til møde i Hornslet Distriktsråd d. 9. oktober 2025
Hermed dagsorden til kommende møde i Hornslet Distriktsråd d. 9. oktober kl. 19 i Djurslands Bank Hornslet Arena.
6. oktober 2025
Status på Syddjurs Kommunes veto til planforslag om vindmøller ved Vosnæs
Administrationen i Syddjurs Kommune og Administrationen i Aarhus Kommune har afholdt et møde den 28. august 2025 i forsøg på at opnå enighed omkring vetoet. Dette var ikke muligt.
Aarhus Kommune vil herefter indbringe sagen for Ministeren for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
3. oktober 2025
Et samlet Byråd vedtager budget for 2026
I sidste uge indgik et samlet Byråd i Syddjurs Kommune et forlig omkring Budget 2026 og Budgetoverslag for 2027-2029.

Billede fra syddjurs.dk
Der budgetlægges med et træk på kassebeholdningen i 2026 på 21 mio.kr., 46 mio.kr. i 2027 og 37 mio.kr. i 2028. I 2029 forventes en kasseopbygning på 20 mio.kr.
For Hornslet indeholder forliget bl.a. et tilskud til Hornslet Kulturhus på 10 mio.kr. og 25 mio.kr. til videre udbygning af Hornslet Skole.
Læs mere om forliget:
3. oktober 2025
Syddjurs Kommune inviterer til dialogmøde d. 7. oktober om Byvej
Status på projektet omkring Byvej er, at Syddjurs Kommune nu har et konkret forslag til et trafikalt forsøgsprojekt. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med eksterne trafikplanlæggere, som har gennemgået forskellige trafikløsninger på Byvej, herunder en ensretning.
Forslaget præsenteres for de to politiske udvalg (Natur, Teknik og Miljø d. 30. september og Erhvervs- og Planudvalget d. 1. oktober).
Samtidig inviterer Syddjurs Kommune alle interesserede til et offentligt, åbent dialogmøde i administrationsbygningen i Hornslet d. 7. oktober. Byrådet er ligeledes inviteret til at deltage.
Her vil Syddjurs Kommune præsentere det konkrete forslag og modtage input fra de fremmødte. I november eller december træffer de to udvalg beslutning om, hvorvidt det konkrete forsøg skal igangsættes eller ej. Derfor er det vigtigt, at I giver jeres mening til kende, så Byrådet får et så nuanceret billede som muligt.
- Tid: Tirsdag den 7. oktober 2025 kl. 17.00-18.30.
- Sted: Kantinen i administrationsbygningen på Tingvej 17 i Hornslet.
29. september 2025
Handelslivet i Hornslet kritiserer forsøg omkring ensretningen af Byvej
Kritikken går på, at ensretningen vil skabe farlige situationer for både skolebørn og trafikanter samt have alvorlige konsekvenser for handelslivet.

Billede fra dinavis.dk
Hornslet Handel peger på, at de planlagte lastzoner på den sydlige side af Byvej vil kræve, at lastbiler krydser den planlagte cykelsti, som føres modsat ensretningen.
Ud over de trafikale og sikkerhedsmæssige bekymringer vil ændringerne betyde ringere forhold for handelslivet, mener Hornslet Handel.
Læs mere på dinavis.dk
29. september 2025
Nordea-fonden med stor donation til kommende vælgermøde i Hornslet Arena
Hornslet Distriktsråd er i gang med at arrangere et stort vælgermøde i Djurslands Bank Hornslet Arena d. 5. november 2025. En vigtig del af dette drejer sig om at sikre penge til at betale for leje af arenaen, lidt forplejning til alle fremmødte, betaling for annoncering osv. Det er ikke penge distriktsrådet selv har.

Billede fra nordeafonden.dk
Vi indsendte derfor en ansøgning om støtte til arrangementet til Nordea-fondens fokusområde “Liv i det lokale”. Og forleden fik vi så det positive svar, at Nordea fonden donerer omkring 50.000 kr. Vi er meget glade for dette, og takker Norden fonden for deres velvillighed.
Der vil snarest blive udsendt information om selve arrangementet.
29. september 2025
Stort fremmøde til Politikermøde i Rodskov Forsamlingshus
Lokale borgere i Rodskov arrangerede d. 24. september et velbesøgt Politikermøde i Rodskov Forsamlingshus.

Det lykkedes at få politisk deltagelse for alle de 11 partier/lister, der stiller op til det kommende Byrådsvalg i november.
Om årsagen var den fine politiske deltagelse eller udsigten til lækre grillpølser med sodavand/øl, så var fremmødet af omkring 50 lokale borgere en klar succes.
Debatten blev kompetent ledet af Lars Norman Thomsen fra dinavis.dk, og kom i en god tone omkring både meget lokale spørgsmål og emner af mere generel karakter.
Hornslet Distriktsråd støttede arrangementet med omkring 2.000 kr.
29. september 2025
Hornslet Vest går i udbud: Syddjurs Kommune søger investor til ny bydel
Syddjurs Kommune sender i dag et udbudsprogram for Hornslet Vest i offentligt udbud. Formålet er at finde en investor og samarbejdspartner, som i tæt dialog med kommunen kan være med til at indfri visionerne for et nyt og attraktivt boligområde i Hornslet Vest – med stærke forbindelser til bymidten og Sophie-Amaliegård Skoven.

Billede fra Syddjurs Kommunes infomateriale
- Udbuddet omfatter to delområder på ca. 130.000 m² vest for Hornslet.
- Udviklingen sker med en kombination af købepligt og køberet svarende til i alt 20-25.000 etagemeter.
- Der reserveres areal til en ny daginstitution.
- Bydelsplanen skal sikre sammenhæng til Hornslet bymidte og Sophie-Amaliegård Skoven.
- Almene boliger kan udgøre op til 10 % af første etape.
Læs hele udbudsprogrammet:
9. september 2025
Dagsorden til møde i Hornslet Distriktsråd d. 11. september 2025
Hermed dagsorden til kommende møde i Hornslet Distriktsråd d. 11. september kl. 19 i Djurslands Bank Hornslet Arena.
9. september 2025
Støttefest for Hornslet Kulturhus lørdag d. 6. september 2025
Foreningen Kulturgrunden arrangerer i samarbejde med Hornslet Borgerforening en stor Open Air Støttekoncert til fordel for det kommende kulturhus i Hornslet. Koncerten foregår på Rådhusplænen i Hornslet.

Billede fra kulturgrunden.dk
Læs mere på kulturgrunden.dk
1. september 2025
Kulturgrunden har finansieringsproblemer og har brug for yderligere 15 mio. kroner fra Syddjurs Byråd
Foreningen har allerede sikret næsten 70 millioner kroner til det kommende kulturhus Lunden – en mastodont af et projekt, der skal blive byens nye pulserende hjerte.
Det samlede budget er dog skudt i vejret til 111 mio. kroner, men via optimering af arealanvendelsen, mulig nedskalering af offentlig adgang til 2. etage, og fjernelse af borgerservice fra huset er budgettet nedjusteret til omkring 100 mio. kroner.

Billede fra Dinavis.dk
Syddjurs Kommune har allerede tidligere bevilget 30 mio. kroner, men håbet er nu, at de kommende budgetforhandlinger i Syddjurs Kommune kan finde yderligere 15 mio. kroner. Foreningen Kulturgrunden skal så selv sørge for at finde de sidste 15. mio. kroner. Her er foreningens forventning, at Lokale og Anlægsfonden vil spille med.
Læs mere på dinavis.dk
1. september 2025
Flere end 780 høringssvar til Vindmøller ved Vosnæs
Høringsfristen for Aarhus Kommunes lokalplanforslag 1237 – Vindmøller ved Vosnæs er nu udløbet
Der er indkommet flere end 780 høringssvar indenfor fristen.

Billede fra syddjurs.dk
Du kan se alle høringssvar her: Aarhus Kommunes Høringsportal
18. august 2025
1,6 mio.kr. til kunstgræsbane i Hornslet godkendt
Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget godkendte på mødet d. 13. august, at:
- der bevilges et tilskud på 1,6 mio. kr. til Hornslet IF Fodbold til en ny kunstgræsbane i Hornslet
- bevillingen forudsætter, at Hornslet Skole skal have adgang til at benytte en kunstgræsbane i skoletiden til undervisning og brug i frikvarterer

Læs hele beslutningen (punkt 670): Dagsorden Kultur-, Fritids-og Landdistriktsudvalget 13-08-2025
18. august 2025
Informationsmøde om Grøn Trepart Djursland 18. august 2025
Lokal Grøn Trepart Djursland inviterer til informationsmøde om arbejdet med at udvikle natur, klima og miljø på Djursland. Mød aktørerne bag samarbejdet – lokale politikere, Danmarks Naturfredningsforening, Djurslands Landboforening og Naturstyrelsen – og hør, hvordan de sammen arbejder for at skabe mere natur og et bedre vandmiljø med respekt for lokale interesser.
Tid og sted
18. august 2025 kl. 19:00 – 21.00 (Tilmelding senest den 15. august kl. 12.00)
Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind

Billede fra syddjurs.dk
Læs mere om arrangementet: Informationsmøde om Grøn Trepart Djursland
12. august 2025
Ekstra 1,6 mio.kr. til kunstgræsbane i Hornslet?
Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget at godkende, at:
- der bevilges et tilskud på 1,6 mio. kr. til Hornslet IF Fodbold til en ny kunstgræsbane i Hornslet
- bevillingen forudsætter, at Hornslet Skole skal have adgang til at benytte en kunstgræsbane i skoletiden til undervisning og brug i frikvarterer
Forslaget skal behandles på KFL-udvalgets møde d. 13. august

Hornslet Skole har på et møde med Hornslet IF Fodbold i august 2024 tilkendegivet, at den ikke har behov for at benytte en eventuel kunstgræsbane i forbindelse med undervisning eller frikvarterer. Administrationen foreslår dog, at skolen skal have mulighed for at benytte kunstgræsbanen efter behov i skoletiden, da dette vurderes at ville styrke mulighederne for bevægelsesaktiviteter og give eleverne nogle bedre muligheder i frikvartererne. Administrationen foreslår derfor, at dette skal være en forudsætning for, at der kan bevilges yderligere tilskud til en kunstgræsbane.
Læs hele forslaget (punkt 670): Dagsorden Kultur-, Fritids-og Landdistriktsudvalget 13-08-2025
12. august 2025
Dagsorden til møde i Hornslet Distriktsråd d. 14. august 2025
Hermed dagsorden til kommende møde i Hornslet Distriktsråd d. 14. august kl. 19 i Djurslands Bank Hornslet Arena.
7. august 2025
Indvielse af udskolingsafdelingen af Hornslet Skole på Stadionvej
Den nye udskolingsafdeling på Hornslet Skole tages i brug med skoleåret 2025/2026. Samtidig er Ungdomsskolens lokaler til aftenklub og Hornslet Hallens nye multisal klar til brug.
Indvielsen fejres d. 16. september kl. 13-15.

Program
- 13.00-13.30: Officiel indvielse, blandt andet tale ved borgmester Michael Stegger Jensen
- 13.30-14.00: Rundvisning i grupper ved udskolingseleverne
- 14.00-15.00: Besigtigelse på egen hånd og mulighed for at tale med personalet, som arbejder i de nye lokaler
7. august 2025
Hornslet Distriktsråd har indsendt høringssvar omkring Vindmøller ved Vosnæs
Hornslet Distriktsråd har nu indsendt høringssvar til Aarhus Kommunes forslag til “lokalplan 1237 – Vindmøller ved Vosnæs”.
Hovedpointerne er følgende:
Den gennemførte planproces for ”lokalplan 1237 – Vindmøller ved Vosnæs” har ikke levet op til det man kan forlange omkring et planprojekt af denne størrelse:
- Uklarhed om projektets konsekvenser (både positive og negative)
- Planlovens intentioner ikke efterlevet
- Aarhus Kommune udviser manglende respekt overfor Syddjurs Kommunes interesser
HD opfordrer derfor Aarhus Kommune til at sætte den igangværende planproces på pause og i stedet gennemføre en mere åben og reel lokaldemokratisk planproces, hvor der fokuseres på at sikre, at alle relevante interessenter og analyser konkret inddrages i en kommende beslutning.
5. august 2025
Borgermøde om Budget 2026
Byrådet vil gerne drøfte næste års budget med dig. Hvordan synes du, at kommunen skal udvikles de kommende år? Der er også mulighed for at møde de politiske partier fra kl. 16.00 – 17.00, ligesom der er gratis aftensmad.

Tid og sted
Torsdag d. 28. august 2025 kl. 16.00-20.30
Kolind+ Bugtrupvej 33, 8560 Kolind
OBS: Tilmelding er krævet – tilmeldingsfrist 25. august 2025.
5. august 2025
Borgerservice i Hornslet holder flyttedag
Borgerservice i Hornslet flytter i august fra biblioteket på Tingvej 35 få hundrede meter ned ad gaden til administrationsbygningen på Tingvej 17.

Illustration: Fra Syddjurs Kommunes materiale
Fra den 12. august 2025 skal borgere i Hornslet med brug for nyt kørekort, pas eller lignende ikke længere tage hen på biblioteket for at få hjælp af Borgerservice, men i stedet møde op i administrationsbygningen på Tingvej 17.
Borgerservice flytter nemlig 300 meter fra den nuværende placering på Hornslet Bibliotek til administrationsbygningen.
25. juli 2025
Ny skoleleder til Hornslet Skole
Maria Frimand Andersen, som fra den 1. august er ny skoleleder i Hornslet. Hun kommer fra en stilling som skoleleder i Ørum i Viborg Kommune.

Billede fra syddjurs.dk
Hun har siden 2017 været skoleleder på Ørum Skole i Tjele i Viborg, hvor hun også har været pædagogisk leder.
Den kommende skoleleder i Hornslet er uddannet lærer og har foruden efteruddannelse i bl.a. fagdidaktik og klasseledelse en diplomuddannelse i ledelse. Hun har desuden en faglig baggrund som konsulent indenfor synlig læring, feedback, positiv psykologi, læringsstrategier og evaluering.
Christina Vingborg, konstitueret chef for Børn og Læring i Syddjurs Kommune, glæder sig til samarbejdet:
“Med Maria får vi en erfaren leder med stærke faglige kompetencer. Hornslet Skole er i en rivende udvikling og Maria er den helt rette til at forankre og styrke dén proces”.
25. juli 2025
Syddjurs Byråd godkender, at der reserveres areal til en ny daginstitution i Hornslet Vest
Syddjurs Byråd har på mødet d. 25. juni 2025 godkendt, at der reserveres areal til en ny daginstitution ved de to kommunalt ejede ejendomme Amaliegårdvej 21 og 23. Daginstitutionen skal kunne huse cirka 120 børn fordelt på både vuggestue og børnehave.

Illustration: Fra Syddjurs Kommunes materiale
Læs mere om Byrådets beslutning (punkt 790)
26. juni 2025
Vindmøller ved Vosnæs – Syddjurs Byråd vedtager indsigelse med vetovirkning
Syddjurs Kommune har på mødet d. 25. juni 2025 besluttet at:
- gøre indsigelse med vetovirkning for planlægning for vindmøller ved Vosnæs
- sende et høringssvar indeholdende indsigelse med vetovirkning til planlægning for vindmøller ved Vosnæs til Aarhus Kommune i høringsperioden

Billede fra Visualiseringsrapport foretaget af Urland for NRGi
Jævnfør planlovens § 28 og § 29b har Syddjurs Kommune som myndighed mulighed for at indsende en indsigelse med vetovirkning, hvorefter det følger, at planforslaget ikke kan vedtages endeligt.
Retsvirkningen af en indsigelse med vetovirkning er, at der ikke kan træffes afgørelse om endelig vedtagelse, før der er opnået enighed mellem kommunerne, eller indsigelsen trækkes tilbage eller bortfalder. Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan indsigelsen indbringes til ministeren for byer og landdistrikter jævnfør planlovens § 28, stk. 2.
Læs mere om beslutningen her (punkt 786)
26. juni 2025
Syddjurs Byråd godkender Handleplan for mobilitetsprojekter i Hornslet
Syddjurs Byråd har på mødet d. 25. juni 2025 godkendt Handleplan for mobilitetsprojekter i Hornslet, idet videre drøftelse om prioritering og realisering af initiativer sker i regi af de årlige forhandlinger om kommunens budget.

Illustration fra Syddjurs materiale
Læs mere m Byrådets beslutning (punkt 806)
26. juni 2025
Syddjurs Byråd godkender samarbejdsaftale mellem Syddjurs Kommune og Ejendomsfonden Kulturgrunden
Syddjurs Kommune har på mødet d. 25. juni 2025 godkendt samarbejdsaftale med Ejendomsfonden Kulturgrunden om projektering og udførelse af Hornslet Kulturhus
Samarbejdsaftalens hovedelementer er:
- Samarbejdsaftalen regulerer samarbejdet om at projektere og bygget et kulturhus i Hornslet
- Ejendomsfonden Kulturgrunden er bygherre på vegne af samarbejdet og skal repræsentere Syddjurs Kommunes og øvrige driftsoperatørers interesser. Samtidig skal ejendomsfonden på baggrund af samarbejdsaftalen kunne indgå kontraktforhold med bygherrerådgiver, totalrådgiver og hovedentreprenør
- Syddjurs Kommune bidrager med anlægssum og indgår med en ejerlejlighed til bibliotek i det færdige kulturhus
- Hvis den fulde finansiering ikke opnås, kan samarbejdsaftalen bortfalde, men samarbejdsaftalen lægger op til parternes gensidige lydhørhed og samarbejde i forhold til at tilpasse projektet
Læs mere om beslutningen her (punkt 795)
26. juni 2025
Handleplan for mobilitetsprojekter i Hornslet
I januar 2025 godkendte Byrådet ”Mobilitetsstrategi Hornslet”. Med Økonomiudvalgets indstilling præsenteres Byrådet for forslag til dynamisk handleplan for fremtidige mobilitetsprojekter i Hornslet, udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra mobilitetsstrategien.

Illustration: Fra Syddjurs Kommunes materiale
Stjerneprojektet ”Fra skole til skole” står øverst i handleplanen og vurderes som det vigtigste mobilitetsprojekt i Hornslet. Projektet handler om at skabe en mere sikker skolevej mellem Hornslets to folkeskoler, herunder ombygning af kryds og signalanlæg ved Engvej/Byvej, ensretning på Byvej, begrønning af Byvej og udvikling af en mere levende handelsgade.
Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til realisering af handleplanens mobilitetsprojekter.
Læs mere om Økonomiudvalgets indstilling (punkt 1020)
16. juni 2025
Arealreservation til ny daginstitution i Hornslet Vest
Befolkningsprognosen fra 2026 fremskriver, at der forventes cirka 900 nye borgere i Hornslet frem mod 2036. Ud fra denne fremskrivning forventes det, at der i 2036 vil være cirka 400 børn i alderen 1-4 år, som har behov for en plads i en af byens daginstitutioner eller dagplejere.
Der er allerede nu reserveret 30,6 mio. kr. i anlægsbudgettet 2025-2034 til anlæg af en ny daginstitution i Hornslet Vest, men der er endnu ikke reserveret areal til byggeriet.

Illustration: Fra Syddjurs Kommunes materiale
Administrationen foreslår derfor, at der reserveres areal til en ny daginstitution ved de to kommunalt ejede ejendomme Amaliegårdvej 21 og 23. Daginstitutionen skal kunne huse cirka 120 børn fordelt på både vuggestue og børnehave. Ejendommene har en god placering i tæt forbindelse med skov, bymidte og kommende boligudvikling, som vil give værdi for både børn, voksne og nærmiljøet.
Læs mere om Økonomiudvalgets indstilling (punkt 1002)
16. juni 2025
Status på forsøg med ensretning af Byvej
Den indledende inddragelse har vist en blandet opbakning til trafikregulerende initiativer, der øger trafiksikkerheden på Byvej. Forsøget med ensretning møder stor modstand blandt erhvervslivet, og der er konkrete udfordringer med varelevering og et forandret pres på krydset Byvej/Tingvej, som ikke er tilstrækkeligt belyst.

Illustration: Fra Syddjurs Kommunes materiale
Administrationen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstarte forsøget med ensretning, før følgende er undersøgt yderligere:
- Varelevering
- Forandret pres på krydset Byvej/Tingvej om morgenen
Gå til statusrapport for ensretning af Byvej
12. juni 2025
Kommunen arbejder på en ny Vandforsyningsplan
Syddjurs Kommune har udarbejdet et forslag til vandforsyningsplan 2025-2031, som skal erstatte vandforsyningsplan 2018-2024.
Vandforsyningsplanen sendes snarest i offentlig høring

Illustration: Fra Syddjurs Kommunes materiale – Prognose for udviklingen i vandforbruget
Byrådets målsætninger med Vandforsyningsplanen er:
- at arbejde for, at drikkevandsforsyningen baseres på en decentral vandforsyningsstruktur
- at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet
- at strukturen baseres på tre hovedområder med henblik på forsyningssikkerhed og bæredygtig transport af drikkevand.
Læs mere om Vandforsyningsplanen på Syddjurs Kommunes hjemmeside
12. juni 2025
Vindmøller ved Vosnæs er i høring fra den 5. juni til den 14. august 2025
Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg med mulighed for opførelse af tre vindmøller på op til 150 meters højde med tilhørende arbejdsarealer, vejanlæg og nettilslutningsanlæg.

Foto: Fra Aarhus Kommunes materiale
Planforslagene og den samlede miljøvurderingsrapport samt klagevejledning kan ses på Aarhus Kommunes Lokalplanportal.
Gå til Aarhus Kommunes Lokalplanportal
5. juni 2025
Informationsmøde om vindmøller ved Vosnæs
Aarhus Kommune indkalder til offentligt møde om lokalplanforslaget til den fremtidige anvendelse af et lokalplanområde ved Vosnæs.
Mødet afholdes 19. juni 2025 i Vejlby-Risskov hallen fra kl. 17.30 – 20.30

Illustration: Forening mod vindmøller ved Vosnæs
Tilmelding krævet – frist for tilmelding 17. juni 2025
Mødeprogram:
- 17.30-18.30: Oplæg og debat om planen og projektet
- 18.30-19.30: Dialogfora
- 19.30-19.35: Fælles opsamling
- 19.35-20.30: Energistyrelsen om de nationale kompensationsordninger
Læs mere om mødet og tilmeld dig på Aarhus Kommunes hjemmeside
5. juni 2025
Aarhus byråd har godkendt forslag til Lokalplan 1237, Vindmøller ved Vosnæs
Aarhus byråd godkendte på byrådsmødet d. 28. maj 2025 Lokalplan 1237, Vindmøller ved Vosnæs.
Godkendelsen betyder at forslaget nu fremlægges i offentlig høring.

Læs mere om lokalplanforslag 1237 (punkt 20)
30. maj 2025
Hornslet Hallen skifter navn
Hornslet Hallen har skiftet navn til Djurslands Bank Hornslet Arena

Navneskiftet er et resultat af et samarbejde mellem hallens bestyrelse og Djurslands Bank.
29. august inviterer banken til en stor fejring. En festlig familiedag fyldt med forskellige børneaktiviteter foran hallen, og alle er velkomne.
22. maj 2025
Byrådet godkender forslag til lokalplan 468 for boligområde ved Løgtenvej i Hornslet (Hummelgrunden)
Byrådet godkendte på byrådsmødet d. 21. maj 2025 forslaget til lokalplan 468 for boligområde ved Løgtenvej i Hornslet – også kaldet “Hummelgrunden”.
Godkendelsen betyder at:
- Lokalplan 468 for boligområde ved Løgtenvej i Hornslet godkendes som forslag og fremlægges i offentlig høring i fire uger
- Udkastet til udbygningsaftale godkendes
- Der afholdes offentligt møde i høringsperioden torsdag d. 19. juni kl. 17 i Hornslet Hallen

Læs mere om lokalplanforslag 468 (punkt 766)
22. maj 2025
Årsmøde for Distriktsråd d. 26. maj 2025
Årsmødet vil i år fokusere på mobilisering og inddragelse af borgere og frivillige i distriktsrådenes arbejde.

Dette sker bl.a. via eksternt oplæg ved Susanne Brøchner Væring, tidligere leder af frivillighuset Folkestedet i Århus, samt workshop mellem deltagerne i årsmødet.
Årsmødet er arrangeret i samarbejde mellem Ebeltoft Distriktsråd og Syddjurs Kommune. Det finder sted på Fregatten Jylland.
Flere af medlemmerne af det nye Hornslet Distriktsråd forventer at deltage.
20. maj 2025
Ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i Landdistrikterne
Projekt Grøn Boligrotation har til formål at skabe et boligudbud, som passer til landsbyens demografi og behov. Det rette boligudbud sikrer, at landsbyens borgere kan blive boende i lokalsamfundet hele livet. Grøn Boligrotation har samtidig til formål at forbedre kvaliteten af landsbyens eksisterende boliger gennem energirenoveringer.
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2025
Projektet stiller skarpt på gode boligrotationer i landsbyerne gennem tre fokusområder:
- At få flere seniorvenlige boliger i landsbyerne, så seniorerne kan fraflytte deres ejerboliger til fordel for en mindre og mere seniorvenlige bolig i lokalsamfundet.
- At frigive seniorernes ejerboliger til yngre børnefamilier, så tilflyttere kan leve livet i landsbyerne
- At øge fokusset på energirenovering af de eksisterende boliger, så boligerne bliver attraktive for nye købere og samtidig bidrager til grønnere boliger i landdistrikterne.

Læs mere om Grøn Boligrotation
20. maj 2025
Forsøgsordning for Frie Bymidter
Hornslet er udvalgt som én af 14 byer, der skal deltage i den statslige forsøgsordning for frie bymidter. Indsatserne i Hornslet er geografisk afgrænset til området omkring Tingvej og Byvej i byens centrum. Området strækker sig fra letbanestationen i nord til SuperBrugsen i syd og fra administrationsbygningen i vest til Byporten i øst.

Læs mere om forsøgsordningen for Frie Bymidter
19. maj 2025
Nyt prioriteringsværktøj for cykelstier
Siden 2023 har kommunen arbejdet på at udvikle et værktøj til prioritering af de mange ønskede cykelstiprojekter i Syddjurs Kommune.
På det kommende Byrådsmøde d. 21. maj 2025 fremlægger Natur-, Teknik- og Miljøudvalget forslag til fremtidig model, der indeholder tre hovedkategorier for prioriteringsparametrene:
- Trafiksikkerhed for lette trafikanter (data om uheld, trafiktal, hastighedsgrænse og den målte kørte hastighed)
- Stiprojektets effekt (egen sti, forbinder til andre stier, sikre krydsningspunkter)
- Skolevej og antal brugere (antal forventede brugere, potentiale som skolevej, lukker et hul i stinettet)

Læs mere om prioriteringsværktøjet (punkt 752)
19. maj 2025
Hornslet Distriktsråd konstitueret
På møde d. 15. maj 2025 i Hornslet Hallen konstituerede det nyvalgte Hornslet Distriktsråd sig med følgende:
Formand: Lotte Stampe
Kasserer: Stinne Madsen
Trafikgruppe: Stinne Madsen, Jesper Tranholm Larsen, Ole Kragelund, Johnni Pabst
Hjemmeside: Poul Ladefoged
Facebook: Lotte Stampe, Stinne Madsen
Mailadministrator: Poul Ladefoged
16. maj 2025
Offentligt møde om lokalplan for Hummelgrunden
Der afholdes et offentligt møde om planforslaget torsdag d. 19. juni 2025 klokken 17 i Hornslet Hallen
Forudsat den politiske godkendelse i Byrådet d. 21. maj 2025 udsendes lokalplanen i offentlig høring. Efter den offentlige høring vurderes de indkomne høringssvar, og lokalplanen fremsendes til endelig vedtagelse af Byrådet med eventuelle ændringer som følge af de indkomne høringssvar. Dette forventes at ske ultimo 2025. Efter vedtagelsen offentliggøres lokalplanen.

Læs mere om lokalplanforslaget (punkt 635)
11. maj 2025
Kommuneplan 2024 vedtaget af Byrådet 30. april 2025
Kommuneplanen er Syddjurs Kommunes overordnede arealpolitik og beskriver hensigten med anvendelse og udbygning af arealer i kommunen.

Revisionen af kommuneplanen har fokus på miljø og klima, lokal merværdi af arealanvendelsen og bæredygtig transport i sammenhæng med kommuneplanens indhold vedrørende mødesteder, landskaber, byskitser og konkrete rammeudlæg.
Det forudgående forløb, der blev igangsat af Byrådet 30. november 2022, blev afsluttet med den offentlige høring af kommuneplanforslaget i perioden 18. november 2024 – 12. januar 2025.
9. maj 2025
Parkletter i Syddjurs
Syddjurs ser et potentiale i at understøtte de lokale virksomheder, der serverer mad- og drikkevarer, ved at tilbyde trygge og indbydende steder, hvor kunderne kan slå sig ned i byrummet.
Med denne henvendelse vil Syddjurs spørge om din virksomhed kunne være interesseret i at deltage i forsøget, som løber fra 2025 til 2027. Syddjurs har mulighed for at levere i alt tre parkletter. Virksomheder med tilknytning til Byvej vil blive prioriteret, da indsatsen i 2025 er fokuseret her.

8. maj 2025
Dialogmøde om skolegade på Byvej
Syddjurs inviterer beboere og erhvervsdrivende til dialogmøde om at gøre det mere sikkert at bevæge sig mellem Hornslets to skoler. En del af dette handler om Byvej.

Til august 2025 skal den nye Hornslet Skole åbne ved siden af Hornslet Hallen. Det betyder, at der i løbet af dagen vil være mange børn, der bevæger sig mellem de to skolebygninger. Som et led i at gøre strækningen på Byvej mere tryg at færdes på, ønsker Syddjurs Kommune at afprøve ensretning i en afgrænset forsøgsperiode.
Det vil Syddjurs gerne høre din holdning til.
7. maj 2025
Politisk FIGHT NIGHT i Syddjurs
Socialdemokratiet i Syddjurs og Det Konservative Folkeparti inviterer til en aften med skarpe argumenter, intense debatter – og masser af demokratisk energi!

Mandag d. 12. maj 2025 Kl. 19.00-21.00 – Kolind+ Bugtrupvej 33, 8560 Kolind
7. maj 2025
Konstituerende møde i Hornslet Distriktsråd
Det nye Hornslet Distriktsråd konstituerer sig d. 15. maj 2025 kl. 19-21 i Hornslet Hallen
Samtidigt vil vi se på, hvordan vi fordeler opgaverne imellem medlemmerne, aftale retningslinjer for samarbejdet og planlægge møder for resten af 2025
29. april 2025
Mobilitetsstrategi Hornslet
Til maj bliver Byrådet præsenteret for en handleplan med konkrete forslag til mobilitetsprojekter, som skal løse de primære trafikudfordringer i Hornslet.

Læs også mere her: https://www.syddjurs.dk/politik/kommuneplan-lokalplan-og-udvikling/udviklingsprojekter/hornslet-i-udvikling/projekter-i-hornslet/mobilitetsstrategi-hornslet
15. marts 2025
Årsmøde 2025
Den årlige generalforsamling finder sted d. 28. april 2025 kl. 19 – 21 i Hornslet Hallen.

Læs mere: Årsmøde2025
5. marts 2025




